Tiden har
ændret sig
vandpytterne
forblevet lige
på vejen
mellem mig
og horisonten er kun oliepletter, vi
sejler
ud mod
skibene ved Vesterhavet, vi skinner
som perler du
og jeg,
vores hjerner
mødes ved
broen, vores
kroppe under
sengen, vores ismer
begravet bag
ørene
med dit navn
i min mund. Farvel
fandango. Kom og snyd mig
igen snart, læg din varme gryde over sengen. Jeg er
jeg muligvis burde. Bare spørg min lysestage. Tandlægen glemmer
os nok engang. Don't you worry about it. Jeg frygter intet, husker knapt nok
dine fingre. Husker hele tiden næsten
ingenting. Men alt er stadig grønt. Don't you worry. Jeg skal nok
passe på dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar